Når Guds ord forsvinder og bliver byttet ud med subjektive meninger.

Guds ord det er vort arvegods,
det skal vort afkoms være;
Gud, giv os i vor grav den ros,
vi holdt det højt i ære!
Det er vor hjælp i nød,
vor trøst i liv og død;
o Gud! ihvor det går,
lad dog, mens verden står,
det i vor æt nedarves!

Denne salme af Grundtvig viser hvor stor betydning Guds ord bibelen har  for den kristne og altså en efterfølger af Kristus.  Men på Theologi studiet rundt om i Europa, og i vort samfund ja endda blandt mange kristne,  da mister Guds ord bibelen desværre indflydelse. Det må vige for nutiden.

Grundtvigs ord  lad dog, mens verden står,det i vor æt nedarves! er svære at opretholde længere.

Nu om dage hører man hele tiden at bibelen er en bog, som skal fortolkes og er fyldt med fejl. Mange vil tage dele helt ud af bibelen eller bøger som Johannes åbenbaringen som de siger ikke er skrevet af Johannes, eller dele ud af det gamle testamente som de iøvrigt tror på ikke er inspireret af Gud men politisk inspireret.

Hvad har du så tilbage af kristendommen hvis du begynder at fortolke bibelen. Ser du hvis det bare var sådan at theologerne kunne tolke den ens, men det kan de langtfra, en mener det ene mens den anden mener noget andet.

Alt imens dette foregår er konsekvenserne af at ingen sætter Guds ord  ”højt i ære” som Grundtvig skriver store i   samfundet.

  1. 15000 menneskeliv bliver hvert år blokkeret ( Dette tal er langt større hvis du ser på disse livs  fremtidige generationer som heller ikke får lov at leve )
  2. Ægteskabet er i opløsning og som en konsekvens ser vi mange ødelagte forhold med smerte, teenagere som bliver gravide, og som har op til flere forhold før de egentlig finder ud af hvad de vil.
  3. En seksuel frihed som breder sig og gør at selv små børn har svært ved at færdes rundt i samfundet uden at blive berørt. At flere og flere mennesker pga denne frihed ikke kan styre deres handling og gør andre fortræd.
  4. Et samfund hvor misbruget og volden til stadighed stiger, selv mod uskyldige mennesker.
  5. Og et samfund hvor det egentlig er svært at definere værdier og blive enige om hvad der er rigtigt eller forkert.

Politikerne agerer gud, og sætter værdierne for samfundet om hvad der er rigtigt eller forkert i nutidens navn. Problemet er bare at uanset hvor mange gange de siger det, ja så bliver det altså ikke mere rigtigt af det.

  • Abort er kvindens frihed siger de. Dette er langtfra tilfældet i virkelighedens verden, når kvinden kommer til lægen og han/hun fx. siger at der så og så mange % vis chance for at barnet bliver mongol. Eller der tilbydes abort i en svær situation, ja så vælges aborten oftest. Ikke fordi hun/familien ønsker den, men fordi de ikke kan se anden udvej. Og oftest tilbydes der ingen anden udvej. Og hvis der endelig gør, ja så lægges der vægt på at det er naturligt at få en abort uden at tænke på det udfødtes barn tav.
  • Det er naturligt at finde en anden mand/kvinde i sit liv eller Homoseksualitet er naturligt, ingen af delene bliver nogen sinde  naturligt. Og særligt ikke for børnene. Vil et lille spædbarn hellere have en anden mand end sin moders bryst. Vil en lille pige ikke  hellere have at sin mor er sammen med sin far, end at hun er sammen med en anden mand. Tænker pigen ikke på sin mor hvis hun bor sammen med to homoseksuelle mænd?  Naturligt betyder at det er givet fra naturens side og børn viser nu engang hvad der oprindeligt var naturens hensigt, uanset om du er ateist eller troende.
  • EU er en god ting for Danmark, det er demokratisk og vi har stor indflydelse på hvad der sker nede i EU. Dette bliver altså aldrig sandt. For det første er EU ikke demokratisk. Foreksempel er præsidenten ikke demokratisk valgt, og parlementet har reelt ingen demokratisk indflydelse. Kan det misbruges i fremtiden, selvfølgelig er dette en mulighed og det vil få store konsekvenser for Danmark som allerede har overgivet 80 % af deres lovgivning til EU.

Jeg skriver ikke dette her for at dømme nogle fordi jeg kan godt forstå at der kan være omstændigheder i livet der gør at ens liv kan ændres og at man kan komme i overstående situationer. Der er jo ingen af os der er perfekt. Men der til at fortælle vores samfund og fremtidens børn at det er naturligt, det er jo ikke sandt.  

Og når der som Grundtvig skriver i sin salme ikke er et Guds ord som kan føres videre i slægten, ja så kan grænserne hele tiden rykkes. Og ingen kan være sikker på at Kristi kærligheds tanke for næsten overhovedet vil forsætte. For der er ingen absolutter, intet at frygte for den kommende generation. Ingen SANDHED AT FØLGE.

Peter skriver i 1 sit brev Kap 2.11 I kære, jeg formaner jer til som udlændinge og fremmede at holde jer fra kødets lyster, som fører krig mod sjælen.

Det vil altså sige, at Han som var efterfølger af Jesus siger at vi er udlændinge i denne verden, og  pga. vores hjemland ikke er i denne verden, ja så  skal vi ikke leve sådan at vi bare kan gøre hvad vi lyster.

Her er det helt tydeligt, at Han siger vi altså ikke bare kan leve som vi vil. Men hvis der ikke er noget Guds ord, hvordan ved vi så hvordan vi skal leve?

Grundtvig siger også at vi skal holde Guds ord højt i ære, men hvordan kan vi det, hvis alt bare er oppe til fortolkning og bibelen er en  bog som man ikke kan regne med.

Dette set i lyset af, at vort samfund lider og absolut ikke er noget paradis, skulle give  enhver student af kristendommen en ide om der må være et ord som er absolut. For hvis der ikke er det, ja så er der ikke noget som er absolut, for mennesker kan overhovedet ikke blive enige om noget. De rykker grænserne hele tiden. Og deres beslutninger har langtfra betydet at de er så troværdige at de ikke er til for at blive lavet om senere hen.

Se nu bare den seksuelle frihed som var i 60erne, det var så godt. Men senere hen betød det i 70erne af millionvis af menneskeliv ikke fik lov at leve verden over. Hvem siger dette ikke kan ske med de svage og de gamle i fremtiden. Hvem siger det ikke allerede sker idag? At de bliver opgivet simpelthen fordi samfundet ikke finder det nyttigt at tage sig af dem.

Det samme med ægteskabet, hvem siger at man ikke kommer til at finde 2 mand og 3 kvinders ægteskab i fremtiden? Eller at nøgne kvinder går rundt i samfundet og at der bliver børnehaver for nudister.

Eller din mening og din frihed hvem siger du overhovedet har sådan en i fremtiden.

Gud siger at du ikke må slå ihjel, at ægteskabet skal holdes i hævd og du skal elske din næste som dig selv.

Mennesker hører på Gud, fordi livet  efter døden afhænger af, hvordan de lever nu. Mange har prøvet at komme af med Guds ord, men det er her endnu.

Og er det virkeligt sandsynligt at en retfærdig Gud ikke ville have noget skreven ord af hvem Han er og hvordan livet skal leves. Men at alt er op til fortolkning. Selvfølgelig ikke, Han som er Skaberen fortæller selvfølgelig sin Skabning hvordan han/hun skal leve.

Det har Han gjort igennem bibelen. Og det var det Grundtvig og Jesus discible Peter vidste, at der altså var et Guds ord. Og at dette ord var det eneste i denne verden der var værd at sætte sin lid til.

Det er vor hjælp i nød,
vor trøst i liv og død;

Som Grundtvig så rigtig skriver, så længe verden består.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

19 svar til “Når Guds ord forsvinder og bliver byttet ud med subjektive meninger.”

  1. Claes Siger:

    Det Guds Ord salmen taler om er ikke uden videre bibelen på dansk, engelsk eller et hvilket som helst andet sprog, men det Ord der kommer til syne i trosbekendelsen og i de hellige skrifter. Ordet er det Guds Ord, der var i begyndelsen og som blev kød og tog bolig iblandt os. Han ved hvem alt er blevet til af det som er.
    Jesus Kristus er det Ord, der er vor hjælp i nød, vor trøst i liv og død. Det er Ham, der er Guds Ordet i Bibelen. Et “på knæ for bibelen” er afgudsdyrkelse, hvis det ikke tolkes som på knæ for Herren.

  2. Evangelisten7 Siger:

    Claes

    Jeg kan ikke være mere uenig med dig, Peter skriver selv om Paulus skrifter :

    Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, v15 og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse. Det har også vor kære broder Paulus skrevet til jer med den visdom, som han har fået, v16 sådan som han jo skriver i alle sine breve, for så vidt han kommer ind på dette emne. I hans breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer – men det gør de jo også med de øvrige skrifter – til deres eget fordærv.2 Peter 3.15-16,

    Peter sætter altså Paulus breve lig de hellige skrifter såsom Toraen, og siger dermed at det er et Guds inspireret ord.

    Paulus skriver selv :

    Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, v17 så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning

    Det er det som Grundtvig henviser til i sin salme. Dette skrift er ifølge Grundtvig og ifølge den Evangeliske kristne tro bibelen.

    At Jesus så levende gører Ordet og åbenbarer sig når vi som efterfølgere af Ham læser Hans ord. Ja det er jo ikke selvmodsigende til at Bibelen er Guds ord.

  3. Karen M. Larsen Siger:

    Hvad du overser er at de bibelske skrifter du henviser til jo er skrevet før den bibelske kanon blev fastlagt. Du kan derfor ikke vide om Paulus f.eks. antog at Visdommens Bog var Guddommeligt inspireret. Den blev brugt af oldkirken – men Luther og Calvin afviste den som kanonisk. Og mht. 2. Peters brev – ja så var dets status som evt. kanonisk tekst omstridt i den tidlige kristendom.

    Du kan derfor ikke bruge to løsrevne bibelcitaters udsagn om skrifterne til noget – for du ved ikke hvilke skrifter de faktisk dækker. Ingen tekst i Bibelen opremser hele den bibelske kanon.

    Om tilblivelsen af den bibelske kanon og forskellene de kristne kirker imellem kan man læse mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Development_of_the_Christian_Biblical_canon

    Grundtvig var ikke bibelfundamentalist – det opgav han da han måtte erkende at bibelvidenskaben allerede på hans tid havde undergravet den bibeltro som du står for. Claes gengivelse passer fint med Grundtvigs teologi.

  4. Evangelisten7 Siger:

    Hej Karen

    Tak fordi du skriver på min blog trods vores forskelligt syn på de teologiske områder. Og at diskussionen om emnerne nogen gange kan blive intens.

    Anyway tilbage til emnet.

    1. Peter henviser til Paulus breve, og Paulus henviser til det gamle testamente på sin tid, men skrev som en profet også om bibelen som ville blive samlet senere igennem Helligånden.
    2. Jesus profeterer det samme når Han i kapitel 16 vers 13 til 15.

    Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. v14 Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. v15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.

    Det er det som Grundtvig også hentyder til, for en fortolkning af bibelen som det sker idag giver jo overhovedet igen mening for den kristne. Da ingen kan blive enige om hvad det Absolutte Ord, er det som Helligånden taler.

    Bibelen har været igennem så meget, den herligører Jesus præcis som Han sagde, fra 1 Moses bog til Johannes åbenbaringen og der er ingen theologer som kan destruerer den. Det er prøvet men det har aldrig lykkedes.

    Så når Theologerne tror de er så moderne, ja så klør man sig i nakken og tænker jeg ville ønske de havde læst prædikerens bog hvor der står

    Der er intet nyt under solen

  5. Karen M. Larsen Siger:

    Hvis Helligånden har sikret os den rette Bibel – hvorfor har de forskellige kristne kirker så forskellige Bibler? Hvordan kan Paulus profetere om noget som kristendommen ikke er enig om? Prøv at læse det link jeg henviste til.

    I øvrigt går forskningen ud fra at 2. Peters brev er fra efter år 100 – og ikke skrevet af Peter. Dette skrift blev ikke anerkendt som kanonisk i de første lister over kanoniske skrifter.

    Og den fortolkning der sker af Bibelen af i dag giver da stor mening for mange kristne – du kan ikke opstille dig selv som norm for hvad der er kristendom.

  6. Evangelisten7 Siger:

    Hej Karen

    Biblerne verden over er utrolig ens, den katolske bibel har apokryferne og i de forskellige versioner af bibelen ser man oftest forskellige udtrykkelses måder af nogen vers, men meningen er så absolut den samme.

    Mht til om Peter har skrevet Peters breve, ja så må jeg bare konstaterer at skal man tro på de moderne theologers forklaringer ja så er der ikke ret meget af bibelen der er sandfærdig. Ingen af profetierne som er påskrevet i bibelen kan man regne med ifølge de lærde, selvom de faktisk tydeligt opfylder begivenheder i vore dage. Dette skyldes at mange af de lærde mener bibelen er skrevet med et politisk motiv bag.

    Med hensyn til om den fortolkning som foregår idag, særligt på theologi studiet men også særligt i Folkekirken giver mening, ja så er svaret nej.

    - For det første er fortolkningerne ikke ens.

    - For det andet er der ikke noget absolut ord, altså ingen ved hvad Gud mener. For de tager ingen af bøgerne i bibelen seriøst, alt er op for fortolkning.

    - For det tredje så bærer disse pakke løsninger som folkekirken er ved at lave nu, simpelthen ingen mening når det kommer til hvordan en Almægtig Gud ville agere. Det er i folkekirken som om at Gud fuldstændig er ligeglad med hvordan vi mennesker agerer når bare vi selv synes og føler vi har gjort det godt.

    Hvilket bringer mig til punkt nummer fire, at folkekirke præsterne simpelthen har svært ved at definerer hvordan man bliver frelst som menneske. Da holdningen “Alt er tilladt” når bare du tror på at Jesus døde på korset er den som føres i kirken. Ja nogle præster vil endda måske sige du bare skal barnedøbes, så er du frelst.

    Og det bringer mig til punkt nummer fem. Det er fuldstændig i skarp modsætning til det Nye Testamentes lærer. Og den eneste måde at de lærde kan få deres theologi til at hænge sammen med bibelens som jo er skrevet af Paulus Johannes og Peter blandt andet, er at sige at det ikke passer.

    Og det er fint med mig, men så skal de bare ikke kalde det kristendom.
    For bibelen har vist igennem historien at den er Guds ord.
    Den blev jo ikke skrevet igår, og den har forvandlet samfund, helbredt syge og forvandlet menneskers liv. Der er utrolig mange mennesker liv der beviser at Guds ord er sandt.

    Det er lig denne historie :

    Der var engang en rig biskop som sagde til en fattig evangelisk præst som var blevet udstødt af hans kirkesamfund. Se alt den rigdom jeg har i min kirke, du skulle gøre som mig, lytte til mig så ville du også have det som jeg har og virkelig få indflydelse på samfundet.

    Den fattige præst svarede, “ja du har rigdom sølv og guld, men det betyder så også at du ikke kan sige som Peter, Sølv eller Guld har jeg ej, men hvad jeg har det giver jeg dig, I JESUS NAVN tag din seng og stå op og gå”

    Det er lige præcis min pointe med liberal kristendom den fortolker så meget at den siver det gudommelige fra, og ikke tager i betragtning hvordan Guds ord har forandret samfund, gjort mirakler og hjulpet 1000vis af mennesker til at se at Gud virkelig findes.
    Disse historiske fakta tager de moderne liberale theologer ikke med i deres argumenter når de skal forklare bibelen. Og det er derfor at de er endt som den rige biskop i historien. Alt det Gudommelige er forsvundet og ingen ved længere hvad der egentlig er Guds vilje.

  7. Karen M. Larsen Siger:

    Hvis der står det samme i alle kristne trossamfunds Bibler, på trods af de afviger mht. hvilke skrifter de har med i kanon, ja så giver det jo ikke mening at der har været strid om kanon. Hvorfor smed Luther og Kanon dele af den katolske bibelkanon ud hvis de tekster de forkastede dog handler om det samme som dem de beholdt?

    Mht. at du påstår at en række af Bibelens profetier afspejler nutidige forhold så må du jo så spørge dig selv om hvordan det så kan være at store dele af Bibelen indtil i dag ikke har givet mening for de troende fordi de omhandler ting som ikke var indtruffet. Faktum er der altid har været kristne der har fundet deres samtid afspejlet i de bibelske tekster. Årsagen er at man har tolket sin samtid ind i teksterne – at man tolker dem vha. tidsånden.

    Og Bibelen skal altid tolkes – det gør du præcist lige så meget som de teologer du foragter og den liberale kristendom som du ikke kan bruge til noget. Og ja, den liberale teologi tager Gud præcist lige så alvorlig som du gør det – i stedet for at henfalde til from selvfedhed burde du åbne øjene for Helligåndens virke i andre kristne.

    Og ja, Bibelen er en gammel bog – det samme er Koranen også, og hinduismens vedahymner er meget ældre end Bibelen. Og mange har også fundet trøst i disse skifter, mener at de har oplevet mirakler etc.

    Eller med andre ord, det du fremfører er subjektive påstande – og sådan er det med troen. Der findes ingen sikre beviser – vi kan kun have tillid til Guds betingelsesløse kærlighed – og som kristne binde den op på Jesus Kristus. Tro handler om tillid og håb – ikke om bibelske beviser eller beviser af anden karakter, for beviser kan altid modbevises.

  8. Evangelisten7 Siger:

    Hej Karen

    Tak for indlæg.

    Jeg vidste du ville nævne Luther og hvordan Han mente at nogen af Paulus breve ikke skulle være i bibelen.

    Men det rører altså ikke ved Bibelens Authoritet. For en Liberal Theolog skal man fokuserer på fortolkningen og ikke bibelens klare budskab, da det jo skal gøres så indviklet som muligt.

    Men hvis disse theoloer som gerne ville have at alle skal sige de fortolker bibelen, bare ville kigge lidt på dens historie.

    Jeg kan bare nævne :

    Frelsens hær
    George Muller
    Moder Theresa
    Smith Wiggleworth
    Billy Graham

    og mange mange flere.

    Derudover er der hele samfund som vokser i explosiv vækst fordi de tror på at bibelen er Guds ord. Her er Kina et godt eksempel, de længes efter bibeler og lige meget hvad kommunisterne gør, ja så stiger hus menighederne mere og mere.

    Kære læser
    Bibelen er ikke indviklet og den er har et klart budskab. De liberale theologer vil have din øjne væk fra bibelen og over på deres theologi som ikke giver nogen mening, da den er så flyvsk og ikke bygger på noget som helst andet end deres subjektive holdninger. De er Theologer og vil have dig til at tro at fordi de er så kloge er de, de eneste der kender bibelen.

    Men Bibelen beviser hvordan enkle mennesker som ikke har lang uddannelse har taget Gud på ordet og forvandlet hele samfund. William booth i frelsens hær og George Muller og Moder Theresa er et godt eksempel på dette.

    Jeg vil slutte med denne lille beskrivelse om Bibelen

    “This book contains the mind of God, the state of man, the way of salvation, the doom of sinners and the happiness of believers. Its doctrines are holy, its precepts are binding, its histories are true, and its decisions are immutable. Read it to be wise, believe it to be safe, and practice it to be holy. It contains light to direct you, food to support you, and comfort to cheer you. It is the travelers map, the pilgrims staff, the pilots compass, the soldiers sword, and the Christians character. Here paradise is restored, Heaven opened, and the gates of hell disclosed. Christ is its grand object, our good is its design, and the glory of God its end. It should fill the memory, rule the heart, and guide the feet. Read it slowly, frequently, and prayerfully. It is given you in life and will be opened in the judgement and will be remembered forever. It involves the highest responsibility, will reward the greatest labour, and will condemn all who trifle with its sacred contents. ”

    Anonymous

  9. Karen M. Larsen Siger:

    Nu var det ikke Paulus breve som Luther fjernede fra den bibelske kanon…

    Mht. de personer du nævner så er det sjove at de lige præcis ikke har samme bibelsyn og ikke samme forståelse af hvad kristendommen er. F.eks. er Moder Theresas katolske dåbssyn jo ikke identisk med Frelsens hærs og de har da også en forskelligartet forståelse af Matt. 16,13-19. Længe før liberalteologien har kristne været uenige om en masse ting, såsom hvordan man bliver frelst, sakramenterne, jomfru Marias rolle, kirkeforståelse etc. Og dette alt sammen fordi man grundlæggende set har fortolket Bibelen forskelligt.

    I øvrigt holder jeg da også meget af Bibelen. Man kan sagtens tage Bibelen alvorligt selvom man ikke tager alt hvad der står i den bogstaveligt. Det sidste er der såmænd heller ikke nogen der reelt gør.

  10. evangelisten7 Siger:

    Hej Karen

    Men hvad er det så lige der ikke skal tages alvorligt, hvis vi skal tro på hvad jeg kalder de liberale theologer ja så skal vi ikke tage ret meget af bibelen alvortligt, andet end måske lige at Jesus døde på korset og opstod igen. Og alt er oppe til debat. Mange af bøgerne er skrevet med øje for vildledning, betydende at Peters breve ikke er skrevet af Peter og Johannes Åbenbaringen ikke af Johannes.
    Konsekvensen er at alt de gudommelige forsvinder, og du har intet tilbage end et markværk af en bog, betydende hvis man skulle tro på de frie theologers theologi ja så kan du ikke regne med hvad bibelen siger, uden du har en manual.

    Præcis lig du sagde med Jesus der red ind på det unge æsel, men som også red på Moderen da det ville have været hårdt for det unge æsel at bærer ham hele veje.

    Red Han på begge på samme tid, nej selvfølgelig ikke.

    Hvis nogen spørger dig, hvordan kom I til København. Vi kørte i 2 biler. Betyder det så at du kørte i 2 biler samtidig. Selvfølgelig ikke det er en talemåde.

    Og det er min pointe med den liberale theologi kan du ikke få meget ud af bibelen, du kommer aldrig til finde ud af hvem Gud er, fordi du kan ikke være sikker på at det du læser er sandt.

  11. evangelisten7 Siger:

    P.S Luther ville have Jakobs brev ud af bibelen, så du har ret det var ikke Paulus breve, han trak dog den argumentation tilbage på et senere tidspunkt.

  12. claes flach Siger:

    Der er ingen grund til at have modvilje mod liberal teologiens arbejde med de bibelske skrifter. I sidste instans hjælper den os til nå tilbage til den historiske Jesus og hans budskab. Jesu enkle lære er i den efterapostoliske tid blevet udbygget og teologiseret.

  13. Karen M. Larsen Siger:

    Luther beholdt Jakobs brev – men smed det vi kalder for apokryferne ud af Bibelen – mens de forsat opfattes om kanoniske af katolikkerne og de ortodokse.

    Peters andet brev kan godt indeholde nogle sandheder selvom det ikke er skrevet af Peter, det samme gælder for de andre såkaldte pseudografier.

    Og de bibelske tekster kan godt have ret i kernebudskabet selvom de modsiger hinanden. Tænk blot på evangeliernes skildring af Jesu opstandelse. De afviger mht. antallet af kvinder der opsøger Jesu grav og hvad de hedder. Markus: Maria Jakobs mor, Maria Magdalena og Salome = tre kvinder – Matthæus: Maria Magdalena og “Den anden Maria” = to kvinder – Lukas: Maria Magdalena, Johanna, Maria Jakobs Mor samt “de andre kvinder” = tre kvinder + det løse – Johannes: Maria Magdalena = 1 kvinde.
    Der er også forskelle mht. hvad de ser: Hos Markus, Lukas og Johannes finder de at stenen er fjernet fra Jesu grav – mens de hos Matthæus ser en engel fjerne stenen. Hos Markus og Matthæus ser de kun en engel – mens de ser to engle hos hhv. Lukas og Johannes. Og sidst men ikke mindst. I Markus fortæller kvinderne ikke deres oplevelse videre, hvad de gør i de andre evangelier.
    Der er altså klare modsigelser her. Hvordan kan vi forklare dem? Se bibelvidenskaben vil sige at Markus er det ældste evangelium og at det er Markus der introducerer historien om den tomme grav som Paulus øjensynligt ikke kender til. (Se 1. Kor. 15) De andre evangelier arbejder så videre med Markus grundtekst – og hvad er mest vigtigt – de giver den en mere meningsfuld slutning ved at de lader kvinderne fortælle om hvad de har oplevet. Som historiske tekster har opstandelsesberetningerne altså deres klare mangler – men deres religiøse budskab – nemlig at Jesu opstod fra de døde, kan man sagtens tro på på trods af deres afvigelser og modsigelser. Det gør jeg og mange andre, der kender til bibelvidenskab : )

    Hvis det guddommelige forsvinder fra Bibelen hvis vi faktisk læser hvad der står i den – ja så er kristendommen da helt sikkert en fiasko. Men sådan er det nu ikke. Hvad du skal huske på er at også Bibelen er underlagt de menneskelige begrænsninger – menneskeord og menneskeforståelse kan aldrig fuldt rumme Guds mysterium. Som Paulus skriver i 1. Kor. 13,9-12: “For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.”

    Du gør ikke kristendommen nogen tjeneste ved at postulere en bibelsk ufejlbarlighed som er så let at modbevise. Hav tillid til at Helligånden vil vejlede os i vores tolkning af Bibelen – og tør at være åben for andre kristendomsforståelser end din egen. Når Bibelen kan rumme modsatfulde udsagn og holdninger så bør vi kristne også kunne det. Og sandheden i alle dens nuancer vil vi først se når vi mødes i den kommende verden : )

  14. Evangelisten7 Siger:

    Hej Karen

    Jeg ser altså ingen mangler i opstandelses beretningen, men istedet en forskellig iagtagelse af begivenhederne.

    Her skal vi tænke på at Evangelierne ikke er skrevet på samme tid.

    For det andet hvis du og jeg skulle beskrive en hændelse ville der helt sikkert blive lagt vægt på forskellige ting.

    For Det tredje hvis der gik nogle år imellem at jeg fortalte min opfattelse og du fortalte din opfattelse. Ja så ville alle detaljer ikke være ens hos os begge, men det betyder ikke at vi ikke begge fortæller sandheden.

    Og med den liberale Theologi er det langt værre end bare lidt fortolkning, de tager simpelthen alt troværdig ud af Bibelen.

    Som fx når de siger at der er 2 skabelses beretninger, at Toraen er skrevet med politisk motiv for øje, og at ikke alt hvad Jesus siger kan tages for gode varer.

    Derudover kommer at nogle simpelthen ikke tror på at Moses har eksisteret og jeg kunne blive ved.

    Nu er der forskellige grader af den frie theologi, men at tro at kristendommen og troen på Gud kan forblive den samme, når man simpelten piller så meget væk af troværdigheden ved fundamentet at bibelske grundværdier som

    Frelse
    Helvedet
    Evigheden
    Samt definitionen af Synd og Guds Hellighed.
    Helligåndens og Ordets kraft og gerning.

    Bare for at nævne nogle.

    Den eneste grund til at de liberale theologer er begyndt denne fortolking er ikke at de har lavet store opdagelser, når det kommer til Bibelen, selv om det er det de gerne vil have os til at tro. For Bibelen har eksisteret og været taget op til diskussion længe før den liberale theologi på universiteterne kom frem i samfundet.
    Nej det er fordi de ikke kan lide emner såsom Hellighed, Helvede, Discibleskab og frelse i Jesus, etc….

    Det vil have kristendommen og Gud tilpasset verden istedet for at de skal tilpasse sig Gud.

    D

  15. Karen M. Larsen Siger:

    Ja, hvis du og jeg skulle beskrive en hændelse vil vi meget vel gøre det forskelligt – for vi er ikke ufejlbarlige. Når bibelske skildringer af den samme begivenhed er forskellige viser det, at Bibelen ikke er ufejlbar. Den er skrevet af mennesker til mennesker. Teologi består så i at finde de ord fra Gud der er vævet ind i de menneskelige ord. Afvigelserne i beretningerne om Jesu opstandelse viser, at de er skrevet af mennesker og ikke ord for ord dikteret af Gud. Men deres grundbudskab, at Jesus opstod fra de døde, er sand.

    I øvrigt så er der da to skabelsesberetninger, nemlig 1. Mos. 1,1-2,4a og 1. Mos. 2,4b-25. At de er forskellige fremgår af at Gud i den første skaber menneskene til sidst, efter at han har skabt dyrene mens han i den anden først skaber manden, så dyrene og til sidst kvinden.

    Mht. hvad Jesu siger i evangelierne så er det rigtigt at man i bibelvidenskaben går ud fra at ikke alt som Jesus siger der blev sagt af den historiske Jesus. Det er der også god grund til – tænk blot på Markus 9,1: “Og han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde.«
    Det er jo en proteti der ikke gik i opfyldelse – derfor kan disse ord ikke stamme fra Jesus men må være blevet ham lagt i munden af Markus.

  16. evangelisten7 Siger:

    Hej Karen

    Det er nu engang dejligt i en diskussion når man nu engang er enige.

    Og så lige til en sidekommentar til Markus 9.1 Jesus henviser til Johannes, som ikke smagte døden før Han så Guds Himmel i magt og vælde i Johannes Åbenbaringen.

    Men når man er liberal theolog og ikke tror på at Johannes har skrevet Johannes åbenbaringen ja så er det jo rigtigt at Jesus ord ikke giver mening. Det er da i det hele taget ikke ret meget af bibelen der gør.

  17. Claes Siger:

    Er det dog ikke sådan, som Albert Schweitzer så på det, at den historiske Jesus havde et apokalyptisk syn på tilværelsen og at Jesus i det stykke tog fejl. Albert Schweitzer udtalte i den sammenhæng, at liberal teologien på hans tid ikke var helt ærlig, når den så bort fra dette. For ham var Jesu etik en interimsetik, som gav mening i et livssyn med kort perspektiv. Men som i vore dage må nytolkes, hvis den skal give mening. Albert Schweitzer samlede sine etiske overvejelser i ordene: Ærefrygt for livet.

  18. evangelisten7 Siger:

    Hej Claes

    Hvis vi skal fjerne det apokalyptiske syn fra bibelen ja så er det vist mange af vores salmer i salmebogen der skal skrives om. For de har deres informationer fra Johannes Åbenbaringen.

  19. Karen M. Larsen Siger:

    Mark. 9,1 kan ikke handle om Johannes – for der står jo “nogle af dem” og ikke “en af dem”. Johannes har en vision – der bl.a. omhandler Guds riges fremtidige komme – det er ikke det samme som at se at Guds rige er kommet i dets magt og vælde. Det har endnu intet menneske set – for det er endnu ikke sket.
    Hvis forklaringen i øvrigt var så “nem” som du vil gøre den til – hvorfor finder vi så kun dette vers hos Markus og ikke hos nogle af de andre evangelister? Mon ikke fordi de har set at det var uheldigt og derfor har udeladt det? I øvrigt påstår Johannes i Johannes Åbenbaring ingen steds at han er identisk med apostlen Johannes.

Skriv et svar