Er biblen virkelig Guds ord eller er det bare en god bog skrevet af mennesker
Det spørgsmål, vi må spørge os selv om er, hvordan kan vi vide, at Bibelen er Guds ord og ikke bare en god bog? Hvad er så unikt ved Bibelen, at den adskiller sig fra alle andre religiøse bøger, der nogensinde er blevet skrevet? Er der nogen beviser for, at Bibelen virkelig er Guds Ord?
Disse typer af spørgsmål skal behandles seriøst, hvis vi skal nå frem til at bestemme gyldigheden af Bibelens påstande om at være selveste Guds ord, guddommeligt inspireret, og den bog der viser Guds hensigt med os mennesker.
Der kan ikke være tvivl om, at Bibelen gør krav på at være selve Guds ord. Dette ses tydeligt i Paulus ‘ros til Timotheus: ” fra spæd har du kendt de hellige skrifter, som er i stand til at gøre dig klog til frelse gennem troen på Jesus Kristus. og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. 2 Tim 3.15-17
Der er både interne og eksterne beviser, at Bibelen virkelig er Guds Ord. De interne beviser, er de beviser Bibelen som kigger på selve bibelens interne sammensætning og budskab , som vidner om at den har guddommelige oprindelse.
Et af de første interne beviser, der viser at Bibelen virkelig er Guds Ord, er dens budskab. Selvom der er 66 enkelte bøger, skrevet på tre kontinenter, på tre forskellige sprog, over en periode på omkring 1500 år, med mere end 40 forfattere, som kom fra mange forskellige samfundslag, så går Bibelens budskab og røde tråd klart igennem som en samlet bog fra begyndelsen til enden uden selv modsigelser. Sådan en enighed i budskabet set over hvor mange år bibelen er blevet skrevet på samt, antal af forfattere, er unik fra alle andre bøger og et bevis på den guddommelige oprindelse af de ord, som Gud ønskede at mænd skulle skrive ned.
Et andet af de interne beviser, der indikerer, at Bibelen virkelig er Guds Ord, er de profetier, der er i denne bog. Bibelen indeholder hundredvis af detaljerede profetier om fremtiden for de enkelte nationer, herunder Israel, visse byer, og menneskeheden. Andre profetier vedrører Kristi komme, Frelseren som Gud sendte til jord. I modsætning til de profetier, der findes i andre religiøse bøger eller dem, som mænd som Nostradamus har skrevet, er bibelens profetier utrolig detaljeret. Se mit indlæg om Guds udvalgte folk Israel.
Derudover er der tre hundrede profetier om Jesus Kristus i Det Gamle Testamente. Ikke alene blev det forudsagt, at han ville blive født,og hvor han ville komme fra, men også at han ville dø, og at han ville stå op igen. Der er simpelthen ingen logisk måde at forklare de opfyldte profetier i Bibelen på andet end ved nå frem til en guddommelig indgriben. Man finder ingen anden religiøs bog med sådan et omfang og type af profetier , som dem Bibelen indeholder.
En tredje intern dokumentation for den guddommelige oprindelse af Bibelen er dens unikke myndighed og kraft den har haft på samfund og mennesker op igennem tiderne.. Mens dette bevis er mere subjektivt end de første to, er det ikke et mindre stærkt vidnesbyrd om den guddommelige oprindelse i Bibelen. Bibelens myndighed og kraft er ulig nogen anden bog der nogensinde er blevet skrevet. Denne myndighed og magt ses i forhold til de utallige liv der er blevet forvandlet af den overnaturlige kraft fra Guds ord. Her kan jeg bare nævne, sejren over romerriget, som prøvede at udrydde kristendommen, Sejren over det Katolske system igennem reformationen som Luther stod i spidsen for. Bibelens og den kristne tros overvindelse af det kommunistiske system. Frelsens hær. Moder Theresa. Narkomaner der er blevet helbredt, folk som er blevet helbredt. Kriminelle som er blevet totalt forvandlet. Folk med had, der har fået kærlighed og håb istedet. Igennem noget som ikke findes i mange andre religiøse bøger nemlig nåden.
Bibelen er i besiddelse af en dynamisk og forvandlende kraft, der kun er mulig, fordi det virkelig er Guds Ord.
Af eksterne beviser er selvfølgelig ærkæologien. Fordi Bibelens detaljer om historiske begivenheder, dens sandfærdighed og nøjagtighed er lig et historisk dokument. Gennem både arkæologiske beviser og andre skrifter, er det blevet bevist gang på gang at de historiske beretninger i Bibelen har vist sig at være sande og korrekte. Faktisk er Bibelen en bog, der gør den til en af de bedst dokumenterede bøger fra den antikke verden. Det forhold, at Bibelen er præcis og sandfærdig i dens historiske optegnelser og hændelser er en god indikation af dens sandfærdighed, hjælper med at dokumentere bibelens påstand om at være selveste Guds ord.
Det sidste bevis der vil blive fremført idag, om at Bibelen virkelig er Guds Ord, er Bibelens overlevelse op igennem tiderne. På grund af dens betydning og dens krav på at være selveste Guds ord, har Bibelen lidt mange ondskabsfulde angreb og man har forsøgt mere end nogen anden bog at ødelægge den op igennem historien.Fra Konger til kejsere, til religiøse og ikke religiøste systemer, diktatorer krige etc. så har Bibelen modstået og overlevet alle sine angribere og er stadig i dag den mest udbredte bog i verden.
Link http://www.gotquestions.org/Bible-God-Word.html
Tags: abort abortmodstand aegteskab bibelen biskop bispevalg danmark familie far folkekirken folketing frelse gud helliganden helvedet himmel homoseksualitet jesus kirke kristendom laege laegevidenskaben li, ateisme, bibelen, danmark, folkekirken, gud, Helligånden, helvedet, himmel, himmelen, jesus, Johannes Åbenbaringen, kirke, kristendom, laegevidenskaben, praester, religion, samfund, skaberen, teologi, videnskab, vielse
12. marts, 2010 kl. 11:07
Helt i starten af Markus Evangeliet kan man læse følgende: ”Som der står skrevet hos profeten Esajas: ”Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!” (Mark. 1,2-3) Det er imidlertid kun den sidste del af citatet, der faktisk er at finde i Esajas Bog, helt præcist i Es. 40,3. ”Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej” finder man i Malakias Bog kapitel 3, vers 1. Markus evangeliet fejlciterer altså Det Gamle Testamente. Det siger vel sig selv, at Gud ikke kan tænkes at fejlcitere sig selv – men mennesker kan naturligvis fejlcitere, og det er altså det, der er sket for forfatteren til Markus Evangeliet. I øvrigt har forfatterne til Matthæus og Lukas Evangeliet, der ellers tydeligvis bygger på Markus, valgt at undlade citatet om englen. På denne måde korrigerer de diskret fejlcitatet i Markus evangeliet.
En mere underholdende fejl finder man i Matthæus Evangeliets beskrivelse af Jesu indtog i Jerusalem. Her kan man læse: ”Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå.” Med andre ord, forfatteren til Matthæus Evangeliet vil have os til at tro, at Jesus red ind i Jerusalem, skrævende over to ridedyr, nemlig et æsel og dets føl. Hvis det virkelig var foregået sådan er jeg temmelig sikker på at skaren nok havde fniset mere end den havde råbt ”Hosianna”! Det der går galt er, at Matthæus Evangeliets forfatter er ivrig efter at fremstille Jesu indtog i Jerusalem som en bogstavelig opfyldelse af et udsagn i Zak. 9,9 hvor der står ”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl”. Men udtrykket ”et æsel, en æselhoppes føl” er altså blot en retorisk understregning af, at der er tale om et æsel. De andre evangelister lader da også Jesus ride ind i Jerusalem på et æsel, og dermed med værdigheden i behold.
Et tredje eksempel er hvornår evangelierne placerer Jesu henrettelse. I Markus kan man i kapitel 14 vers 12 læse ”Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?«” Det skildres så hvordan Jesus holder påskemåltid med disciplene, indstifter nadveren og om aftenen bliver forrådt og taget til fange. Dagen efter bringes han for Pilatus, der dømmer ham til korset. Selve korsfæstelsen foregik, får vi at vide, ved den tredje time. (Mark. 15,25) Nu er det i sig selv forkert når forfatteren til Markus Evangeliet hævder, at påskelammet blev slagtet den første dag under de usyrede brøds fest. Lammene skulle nemlig i henhold til den jødiske tradition slagtes dagen før festen. Matthæus Evangeliets forfatter, der generelt har mere styr på de jødiske traditioner, undlader da også henvisningen til slagtningen af påskelammet (Matt. 26,17), mens Lukas opretholder fejlen (Luk. 22, 7). Under alle omstændigheder henrettes Jesus i henhold til den synoptiske tradition dagen efter påskemåltidet. I Johannes Evangeliet derimod henrettes Jesus dagen før påskemåltidet, altså den dag, hvor påskelammene slagtes. (Joh. 19,14) Og forfatteren til Johannes Evangeliet placerer Jesu dødsdom til den 6 time, altså tre timer senere end der, hvor Markus placerer hans korsfæstelse, hvormed Jesu korsfæstelse kommer til at falde sammen med det tidspunkt hvor lammene blev slagtet i templet.
Når evangelierne er indbyrdes uenige om hvornår Jesus bliver korsfæstet så siger det naturligvis sig selv, at de ikke er ufejlbarlige. Enten tager de synoptiske evangelier eller Johannes Evangeliet fejl mht. hvornår Jesus bliver henrettet. Men igen er det kun et problem hvis man vil læse evangeliernes skildringer af Jesu sidste dage fundamentalistisk. Hvis man derimod ser dem som forskellige teologiske udlægninger af betydningen af Jesu død så er der ingen ko på isen. De synoptiske evangelier ønsker at bringe nadveren i forbindelse med det jødiske påskemåltid, derfor er de nødt til at placere Jesu død efter dette måltid, mens forfatteren til Johannes Evangeliet ønsker at fremstille Jesus som Guds lam – og har derfor haft en teologiske pointe med at lade Jesus blive korsfæstet på samme tid som påskelammene blev slagtet i templet.
Det afgørende er altså ikke en tekst historiske korrekthed eller ufejlbarlighed men i stedets tekstens teologiske budskab.
12. marts, 2010 kl. 18:59
Hej Karen
Lad os nu ikke gøre det mere dramatisk end det er. Lad os tage dit første eksempel
Markus starter sit Evangelie med en prolog hvor han inkluderer et citat fra Malakias bog . Men Markus 1.3 er et citat fra Esajas bogen. Så det er en ingen fejl citering bare en kunstnerisk prolog hvor citatet fra Malakias bog er medtaget. Denne kunstneriske leg med ord ser vi også hos mange moderne forfatter.
Dit næste eksempel med æslet, er igen en unødvendig diskussion,
Vi kan blive enige om at jesus red på et ungt føl som ikke var redet på før. Så er det da helt logisk at moderen selvfølgelig er med, da føllet følger moderen. En anden ting er at når der står Han red på dem, kan forklaringen være at når føllet blev træt så red han på moderen, pga den lange vej. Profetien i det gamle testamente ville være gået i opfydelse selvom han red på moderen det sidste stykke vej. Hvis Han havde reddet på det unge føl hele vejen havde folk nu om dage sikkert kaldt Ham dyre mishandler.
De andre Evangelister er enige med Mattæus at han red ind på et føl, men nævner ikke moderen, men det betyder da ikke at hun ikke er der.
Dit sidste argument er også nemt at forklare, omkring hvilket tidpunkt Jesus blev korsfæstet på.
Jøderne og romerne, anvendte forskellige former for tidsregning af timerne på dagen, selv om begge systemer opdeler dagen i to perioder på 12 timer. Så begyndte en ny dag for romerne ved midnat (som den gør for os i dag), mens en ny dag for jøderne begyndte klokken 6 om aftenen.
Johannes brugte det romersk-system. Dette giver mening, da Johannes skrev til et ikke jødisk publikum og ikke befandt sig i Israel. At Markus brugte det jødiske system giver mening i lyset af den stærke tradition, at hans evangelium er influeret af apostlen Peter. Som altid er vi nødt til at tage hensyn til den sammenhæng, såvel som de kulturelle forskelle mellem den jødiske og det hedenske samfund.
Fælles for disse små detaljerede spørgsmål som oftest bruges som grund til ikke at følge bibelens lærdom, er at de ikke kan tage Den Gudommelige Authoritet væk fra Guds ord.
Det er Guds ord, og det er også derfor vi overhovedet har bibelen idag. Hvis du begynder at sige bibelen er fyldt med fejl og det er kun hvad du synes som skal tages seriøst, ja så kan du ligeså godt smide hele bibelen væk, for bibelen hænger sammen, og tager du en bog ud skal du også tage alle de andre bøger ud.
Jeg skriver ikke dette for at dømme eller for at sige at jeg forstår hele bibelen, for det gør jeg langt fra.
Men begynder man som præst at direkte at gå imod kerne områder i bibelen såsom frelse, kærlighed, vejen til Gud, etc….og siger bibelen er fyldt med fejl og ikke er Guds ord, ja så spørger jeg bare, hvad har man så tilbage.
Intet andet end en god følelse eller ånd, som alene bygger på ens egen subjektive holdninger om hvor bibelen ikke er ufejlbarlig.
12. marts, 2010 kl. 19:53
Markus påstår at noget, der står hos Malakias, står hos Esajas -selvfølgelig er det da en fejl.
Og din fantasifulde forklaring med æslerne overser sætningen “De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå”. Det er altså klart at Jesus hos Matthæus sætter sig på de to dyr samtidigt. Det er det som er min pointe.
Din forklaring mht. tidsangivelsen mangler en forklaring på de forskellige angivelser til Jesu døds placering i forhold til den jødiske påskefest. Det jødiske døgn starter ikke kl. 6 om aftenen, men når solen går ned. Og Markus er generelt kendt for lige præcis ikke at være jødisk præget i sin skildring og forståelse af ting.
Og i øvrigt kan man da blive ved med sådanne afvigelser i Bibelen. Lad mig blot nævne et eksempel: Ifølge Matt. 27,3-8 vælger Judas Iskariot at begå selvmord. Ypperstepræsterne vælger dernæst at bruge de 30 sølvpenge, hans løn for at forråde Jesus, til at købe en mark for. Marken fik derfor navnet blodmarken. Ifølge Apg. 1,16-19 derimod køber Judas denne mark for sin forrædderløn, og på denne mark styrter han så om og hans indvolde vælter ud – og derfor får marken tilnavnet blodmark. Disse to historier modsiger altså klart hinanden. Den ene taler om selvmord – den anden om en ulykke, der nok skal forstås som en guddommelig straf. Den ene siger at den berørte mark blev købt af ypperstepræsterne for de 30 sølvpenge, mens den anden siger at Judas købte den selv. Og der er forskellige forklaringer på selve betegnelsen blodmark.
Enhver der har læst teologi eller religionsvidenskab ved at Bibelen er fuld af modsigelser.
12. marts, 2010 kl. 19:58
En formulering, som flere teologer bruger er at sige, at bibelen er en menneskelig bog, der handler om Guds Ord – Jesus Kristus.Så behøver man ikke at spekulere på, om den i alle detaljer lever op til nutidens videnskabelige erkendelse med hensyn til skabelse, syndflod og lignende. Heller ikke om jorden skulle være mere end godt 6000 år gammel.
12. marts, 2010 kl. 21:19
Hej Karen
Det er tydeligt at det er en prolog i Markus Evangeliet og hvis enhver anden moderne forfatter havde gjort det samme, altså leget med sproget i en prolog ville man have sagt det er da kunst.
Og Hvis jeg rider på en hest fra Allerød til Hillerød, og rider på en anden hest fra Hillerød til Fredensborg så har jeg redet på hestene har jeg ikke? Det betyder altså ikke at jeg har redet på dem begge fra Allerød til Fredensborg.Selvom begge er med hele vejen.
Og at jødernes tidsregning er forskellig fra romernes ja det er altså også rigtigt.
Dine argumentationer de holder altså ikke rigtigt. Og det er nok også en af grundene til at alle evangelierne er med i Bibelen.
Disse argumenter er selvfølgelig blevet vendt og drejet før, og selvfølgelig er der en forklaring, som jeg også har givet her.
Bibelen er ikke en bog som lige er blevet skrevet, den har været igennem mange hænder og mange diskussioner, men som sagt har det overlevet dette og er idag den mest solgte bog i verden.
13. marts, 2010 kl. 10:09
Som en klog mand har sagt så kan man enten tage Bibelen alvorlig eller bogstavelig – begge dele går imidlertid ikke. Fordi du insisterer på at Bibelen skal tages bogstavelig og skal ses som værende uden modsætninger – ja så må du finde på alle mulige fantasifulde forklaringer på de klare modsætninger der er, og dermed gør du vold på de bibelske tekster og fornægter det der står i dem.
Man kan ikke fejlcitere og så kalde det poesi – og når der står skrevet “han satte sig derpå” så opfinde en historie om at han først satte sig på den ene og så på den anden – uden at man gør vold på den tekst man arbejder med. I øvrigt regnede man i antikken dagens 12 timer med udgangspunkt i den periode hvor der er lyst. Den trejde time vil altså f.eks. både for jøder og for romere være det samme tidspunkt på dagen hvis man befinder sig i samme område.
Og så har du ikke givet nogen forklaring på de forskellige fortællinger om Jesu døds placering i forhold til den jødiske påskefest og om Judas skæbne…
I øvrigt er de mange modsigelser i evangelierne ikke et problem men en berigelse, det viser jo at der er mange måder som kristendommen kan forstås og tolkes på. At benægte deres eksistens er om noget mangel på loyalitet overfor de bibelske tekster.
13. marts, 2010 kl. 11:51
Evangelierne er skrevet af mennesker årtier efter Jesu død. Ingen mennesker kan huske nøjagtigt så længe efter de begivenheder og belæringer, de skildrer. Yderligere er de evangeliemanuskipter vi har afskrift eller afskrift af de oprindelige tekster, der har indsneget sig skrivefejl og afskriveres tolkninger i teksten. Når evangelierne i mange stykker er så enige som de er skyldes det, at der tidligt har cirkuleret tekststykker med Jesus ord (q-kilden) som er samarbejdede med ur-markusevangeliet, ligesom der utvivlomt har eksisteret flere evangelietekster, som Lukasevangeliet omtaler det i sit forord. Opgaven for forskere er at finde tilbage til de oprindelige, velbevidnede Jesus ord for ud fra dem at nå til den oprindelige forkyndelse, som den lød fra Mesterens mund.
14. marts, 2010 kl. 05:37
Man skulle tro når man læser indlæggene her på bloggen, at Bibelen var skrevet igår, og at diverse theologer i nutidens verden er dem som får lov til at læse den først.
Kære læsere
Alle disse diskussioner og også miskrediteringer af bibelen som værende Guds ord, er set før i Historien. Men det har ikke betydet en tøddel, bibelen eksisterer stadig idag, ligefra Første Moses bog til Johannes åbenbaringen.
Så der er ikke nogen opgave i at finde Mesterens stemme som hedder Jesus Kristus , for Han taler ud over hele verden, og har gjort det længe før nogen af os endda var født. Kommunismen forbød Gud og miskrediterede også bibelen. Ja de smed endda folk i fængsel og gør det stadig hvis folk udbredte dens ord. Bibelen vandt imidlertidig og systemet faldt.
Katoliscismen prøvede også at få stoppe bibelens budskab fordi de havde deres eget og mange måtte lide for at forsvare bibelens budskab som Guds ord. Men Johan Huss og Luther og de mange andre sejrede og systemet faldt.
Tyskerne miskrediterede bibelen og skiftede den ud med deres egen symboler, dræbte kristne der sagde det var Guds ord, og prøvede at udrydde jøderne.
Bibelen overlevede og Nazismen er væk, og jødernes Israel er en stærk nation som ingen krige har formået at overvinde. Læs mit indlæg om Guds udvalgte folk.
Så hvis du læser disse liberale teologiske kommentarer, så tag dem med et grant salt. For de er skrevet som nutidens argumenter uden overhovedet at tage stilling til Bibelens authoritet og virke op igennem historien.
14. marts, 2010 kl. 05:53
P.s
Hvis Du tager bibelen som Guds ord, og lader Ham åbenbarer sig for dig, uden nogen kritik af noget ikke passer. Det er ikke alt du forstår, sådan er det også med mig, men tag for hvad det er Guds ord og lad Helligånden åbenbarer det for dig ( Johs Ev Kap 16 ) Så vil du blive åbenbaret for hvad der er Guds rige, og finder du så også en kirke, som bygger på at Bibelen er Guds ord, ja så vil du samme med andre troende blive opbygget og det vil vise dig Guds Rige.
For som der står skrevet Søg først Guds rige og alt Hans retfærdighed, så skal alt andet gives dig i tilgift.
Kristne som tager noget ud af Guds ord og ikke tror på Bibelen er Guds ord, aner ikke hvilken fortolkning der er rigtig andre end deres egen.
Det er derfor du ser en folkekirke hvor folk kan sige Gud er død, og at bibelens ord ikke er troværdigt.
Du vil aldrig vide hvilken vej du skal gå, for når en theolog siger at bibelen skal fortolkes sådan vil en anden gå imod og sige den skal fortolkes sådan.
Dette betyder du ikke får nogen glæde af at læse bibelen, da du jo ikke ved om det du læser er sandt eller ej.
Det er ikke Guds plan, og næste gang du møder en theolog som siger at bibelen ikke er Guds ord. Så spørg ham, hvordan kan det så være at den har formået at profeterer det den har, at den stadig er intakt og at alle datidens riger som har prøvet at bekæmpe den selv er blevet bekæmpet?
Du vil opdage at han vil sige vi er vokset fra Bibelen og lever i nutiden. Svar da at Bibelen siger : At der er intet nyt under solen, mht hvem vi er som mennesker. De samfunds problemer vi har idag havde de på Salomons tid og sig så til ham han kan læse prædikerens bog.
Må Herren åbenbarer sit ord for dig kære læser, For det er Hans ord som er skabende. Det frelser mennesker hverdag, sætter dem i frihed. Og det er Hans ord som skabte det jødiske folk og Israel længe før Israel var til.
Gud velsigne dig.
26. marts, 2010 kl. 16:38
Bibelen kan læses på mange måder,og det bliver den.Jeg har lige læst en bog som hedder (Hvad øjet ikke ser.Aspekter af den åndelige verden) af Harald G. Jensen.Jeg vil ikke så tæt på påske fortælle hvad han siger om netop påsken.Den dag sandheden kommer ud vil der løfte sig en rama.skrig.Han siger bla. a. at kun 30% af bibelen er sand.Jo der bliver rigtig meget at rydde op i den dag den fulde sandhed kommer frem. Mange vil få alle tideres chok.Men lad os forberede os.Det tager brodden af chokket.Alt er ikke som det ser ud til at være.
m.v.h Verner.